Menu

Veteraner takker af for sæsonen

image De sejrrige på dagen med medaljer og smil
Kasper Korndahl Larsen
25. juni 2019 kl. 15:30

Veteranerne sluttede af på fornemmeste vis, nemlig ved at tage guld ved sjællandsmesterskaberne.

Inden da havde veteranerne sikret sig en 2. plads i rækken med en målscore på 31-15 og kun 1 nederlag i alle kampe. Det var derfor en trup med selvtillid der skulle spille om Sjællandsmestreskaberne.

For at sikre sig videre avancement skulle de først slå Gadevang IF d. 17-06-2019. Gadevang fik ørene i maskinen i en 9-3 sejr og Veteranholdet var nu klar til Sjællandsmestreskabet.

Dette foregik på Borup stadionsøndag d. 23-06-2019, hvor herrerne på billedet var mødt forberedt op. 

Først skulle der spilles semifinale mod Glostrup. Her endte kampen med 2-2 i ordinær spilletid, hvorfor kampen måtte i straffespark. Det var ingen årsag for de vise Blovstrød drenge, der kørte den hjem på rutinen i en sikker 4-2 sejr.

I finalen stod de overfor FC Galaksi, som havde vundet deres pulje med 40 mål i bagagen fordelt på 9 kampe, altså over 4 mål i snit pr. kamp. Det kunne derfor forventes at være en offensivt stærk og angrebsivrig modstander der mødte op i finalen. 

Det var dog ikke den store udfordring for Veteranerne, der endnu engang trak på rutinen og kørte en stensikker 4-1 sejr hjem over FC Galaksi.


Kæmpe tillykke med medaljerne, det er velfortjent!