Vores stolte U11 hold bliver til U12

Siden april har holdet haft 3 ugentlige træninger, 10 SBU turneringskampe i række 2, FSN Cup og PinseCup.
Drengene har bl.a. trænet og øvet inderside- og ydersideafleveringer, finter, vendinger, driblinger, skud og forskellige typer boldberøringer. I forhold til den taktiske træning har bl.a. pasningsspil, overtals-/ undertals-situationer og opdækning været i fokus.
Og så har der selvfølgelig også været plads til grin og ekstra hygge mellem fodboldlektionerne.
Nu er det blevet tid til sommerferie, men vi håber selvfølgelig på, at enhver fodboldinteresseret dreng, der har lyst til at træne og dygtiggøre sig til fodbold i rolige og trygge rammer blandt jævnaldrende fodboldkammerater, vil møde op til træning til august med et stort smil på læben. (Drenge, der ikke tidligere har spillet i Blovstrød IF, er ligeledes meget velkomne hos Blovstrød IFs årg.04, der efter sommer vil hedde U12).
Tak til alle for denne sæson! :-)