Menu

Fodboldsæsonen skudt igang med storsejr

image Foto Bo Thorenfeldt Poulsen
20. august 2017 kl. 17:33
Blovstrøds U11 drenge tog i dag fat på den nye sæson ved at besejre Hillerød med hele 10-1

Allerede efter få minutters spil fik Blovstrøds drenge overtaget og bragte sig foran med 2-0 på to flotte mål, hvor af det første var et hovedstødsmål efter hjørnespark.

 

Stærkt anført af et solidt forsvarsspil og en godt kæmpende midtbanetrio blev der lagt et hårdt pres mod Hillerøds mål. Meget velfortjent gik Blovstrød til pause med en sikker 4-0 føring.

 

I anden halvleg kom Hillerød mere med i spillet og tilspillede sig flere chancer. En af dem resulterede i et mål, og Hillerød fik i en kort periode overtaget, men uheld og godt målmandsspil gav ikke det forventede udbytte.

 

Efterhånden som anden halvleg skred frem løb Hillerøds drenge tør for kræfter, og Blovstrød kunne med stor ovebevisning score seks mål i træk til slutresultatet 10-1.

 

Blovstrøds 10 mål blev fordelt på syv spillere.

 

Herunder Blovstrøds stærke drenge flankeret af de stolte trænere.