Menu

Herresenior sejrede på Blovstrød Idrætsanlæg

image
22. april 2018 kl. 08:05
Lørdag d. 21. april skulle vores 2 herreseniorhold i aktion på Blovstrød Idrætsanlæg og de blev til 2 sejre. Serie 3 mandskabet vandt med hele 11-1 over Snekkersten, mens serie 5 mandskabet vandt med 2-1 over FC Gribskov.

Efter nederlag i den første kamp mod Bytoften IF skulle serie 3 mandskabet rejse sig og vise at de er gjort af nyt stof efter et point og målfattigt efterår.

 

Allerød Kommune havde gjort sit arbejde godt, en lækker og indbydende grønsvær, og vejrguderne gav strålende solskin med små 20 graders varme.

 

Der var ikke engang spillet 1 minut inden den første store chance til Blovstrød, denne blev dog misbrugt, men blot 15 sekunder senere bragte Frederik Kastrup Blovstrød på vinderkurs. 45 sekunder var der spillet.

 

Det stod hurtigt klart at Blovstrød var bedre en Snekkersten og efter 15 minutters spil var stillingen 3-0 til Blovstrød. Omkring den halve time blev kom der igen gang i scoringen og 4 mål, 3 styk til Blovstrød og 1 til Snekkersten, indenfor 5 minutters spil betød at halvlegstillingen var hele 6-1 til Blovstrød.

 

Blovstrød fortsatte de fine takter i 2. halvleg og det hele endte op med en 11-1 sejr til Blovstrød. Match fakta kan se på dette link: Blovstrød IF vs Snekkersten IF

 

Efter serie 3 kampen skulle vores serie 5 hold i aktion mod FC Gribskov.

 

Denne kamp blev en meget lige affære og på trods af store chancer i begge ender var stillingen ved halvleg 0-0. 10 minutter inde i 2 halvleg får Blovstrød tilkendt et korrekt dømt straffespark for hands. Anfører Martin Fanth var sikkerheden selv og 1-0 til Blovstrød.

 

FC Gribskov fik kort efter udlignet til 1-1 go kampen igen helt åben. 10 minutter før tid findes vinderen af kampen. Target angriber Michael Drescher afslutter godt og 2-1 til Blovstrød.

 

Matchfakta fra denne kamp kan ses på dette link: Blovstrød IF vs FC Gribskov

 

Den kommende uge bliver begivenhedsrig. 

Tirsdag d. 24. april spilles kamp i DBU pokalen, modstanderen er BK Friheden. Denne kamp fløjtes igang kl 18.30 på Strandmarkens Fritidscenter - BK Friheden vs Blovstrød IF

Lørdag d. 28. april skal både swerie 3 og 5 holdet spille kamp kl 13.00 og begge kampe er på udebane. Serie 3 holdet skal møde Gladsaxe-Hero BK mens serie 5 holdet skal en tur til Lynge-Uggeløse IF.