Menu

Allerød Galacticos blev sendt hjem med et nederlag på 3-1

image
Kasper Korndahl
05. marts 2018 kl. 17:04
Lokal derby med blod, sved og tårer

Blovstrød Herre Senior 1 skulle på en stor opgave torsdag d. 22/02-18 mod Allerød Galacticos, i 4. træningskamp.

Det var ung mod gammel, Goliath mod David og ikke mindst Blovstrød mod Allerød. Det gode gamle lokal derby, som altid får hjertet til at pumpe lidt ekstra, og sindene til at stige lidt højere.

Dagens 11´er:

Kristoffer Høyer (Høyer); Simon Wettendorf(Wetten), Simon Özkan (C) (Öz), Martin Fanth (Fanthi), Jacob Bjarkmann(Bjarkmann); Nicolai Johansen (Stig), Mikkel Johansen (Joey), Mads Søgaard Pedersen (Mads), Frederik Trolle(Trolle); Andreas Bjerregaard (Ander), Nikolaj Spodsberg (Spods).

Gustav Bjerg (Bjerg), Marc Ljungmann (Ljungmann), Morten Metzlaff (Måtten), Frederik Svarre (Svarre), Gustav Nielsen (Gåsse) startede i dagens kamp på bænken. 

Med en gennemsnitsalder nærmende sig de 40 år hos de blå-klædte og den samme snitalder nærmende sig de 20 år hos de gul-klædte, var der lagt op til en klassisk ung mod gammel. Det var Blovstrød der kom hurtigst ud af start hullerne, og var mest på bolden. Hvor trænerteamet havde instrueret om, ikke at spille ind over midten, men at udnytte pladsen i siderne til, at komme ud og løbe med Galacticos drengene. For selvom der var omtrent 20 år i aldersforskel på de fleste spillere, var der nogenlunde det samme i kilo. Derfor skulle vi undgå at komme i for mange nærkampe mod de teknisk og fysisk stærke Allerød spillere, og spille på hurtigheden og i rummene.

 

Dette lykkedes utrolig godt de første 25 minutter af kampen. Hvor vi sad tæt og erobrede bolden langt fremme på Allerøds banehalvdel. Dette gjorde også at Allerød måtte indkassere to mål af Spods.

Vi fik Allerød ud og løbe, på baggrund af et godt opspil fra bagerste rækker, i dagens anledning orkestreret af Fanthi, Öz, Joey og Mads. På vores backs og kanter fik vi løbet de to motorveje i siderne ned af Bjarkmann, Wetten, Stig og Trolle og oppe foran drev Ander og Spods gæk med de lidt større og tungere Allerød spillere. Vi havde i dagens anledning Høyer til at vikaere for Toby. Høyer havde ikke meget at se til, men løste alting præcist som han skulle.


Vi snakkede før kampen om, at vi skulle ikke lade de store Allerød drenge komme for tæt på os, fordi de vil pille bolden fra os, men hellere spille rundt om dem. Det eneste mål Allerød får, er netop en sådan fejl ude foran eget felt.

Vi har for tiden Blovstrød et luksus problem i og med, at vi har 6+ udskiftere med til vores træningskampe. Dette resulterede i, at vi foretog alle 7 udskiftninger i halvlegen. Ind kom Bjerg, Viggo, Kastrup, Ralle, Ljungmann, Måtten og Dresher som i første halvleg havde hjulpet til hos Allerød.

Anden halvleg startede præcist som første. Vi spillede bolden godt rundt nede bagfra og ledte efter åbninger oppe langs siderne. Dette resulterede i, at vi 10 minutter inden i anden halvleg får isoleret Ralle med deres højre back. Dette var 4 gang inden for de første 10 minutter af anden halvleg. Som instrueret før kampen tager Ralle 1 mod 1 udfordringen op og kommer i feltet, hvor han bliver nedlagt ureglementeret. Drescher tager sig af straffesparket og tæsker den stensikkert i kassen til 3-1.

Men som tiden skred frem og Allerød kom tættere og tættere på os, blev kampen mere rodet hvorfor spillet foregik på Allerød præmisser, fysik. Netop fysik var også en afgørende faktor for, at der til tider blev begået nogle frustrations frispark fra Allerøds spillere.

Viggo måtte tage i mod en eftertakling som burde have resulteret i et rødt kort og en tur i badet til en af Allerød spillerne. Det samme måtte Ander efter 80 minutters spil, hvor Ander piller bolden fra en Allerød spiller. Dette resultere i tumult og Allerød spilleren får et rødt kort til takke. Heldigvis har vi Dresher på holdet til at afmontere sådanne situationer effektivt.

 

Der var flere tegn på at nogle - ikke alle - Allerød spillere hellere ville snakke fodbold end at spille fodbold, som de sidste 20 minutter af kampen bar store præg af. Blovstrød blev lidt overrasket over medfarten de fik og glemte lidt at spille fodbold.

 

Som i alle gode lokal derbys er der tænding og intensitet på og vi er både glade for sejren, de 3 mål og at Allerød ikke formåede at spille sig til de store chancer i åbent spil.

 

Stemmerne fordelte sig således i kampen:

Ander: 12

Spods: 12

Drescher: 7

Mads: 6

Fanthi: 5

Høyer: 5

Trolle: 4

Ralle: 4

Joey: 4

Bjarke: 1

Viggo: 1