Menu

2. testkamp: Blovstrød IF buldrer videre med ny storsejr!

image Fotograf Poul Thorsen
Christoffer Baden Boelt Schramm
04. februar 2018 kl. 09:46
18 Blovstrød IF spillere deltog i kampen, Poul Thorsen tog en del billeder, nu med referat.

Blovstrød Herre Senior 1 skulle møde INVICTUS XI lørdag d. 3/2-18 i den anden træningskamp i Vinterbold turneringen DBU. Ovenpå forrige weekends sejr på 8-2 var det nogen tændte gutter der trådte på banen, der hungrede efter en ny sejr. Det gode spil skulle fortsættes, hvilket i høj grad blev udvist på banen.

 

Dagens 11´er:

Tobias Sederholm (Toby); Peter Starup (Pete), Christoffer Schramm (C) (Ronsi), Simon Özkan (Öz), Jacob Bjarkmann (Bjarkmann); Kristian Kristensen (K), Jakob Møller-Pedersen (MP), Mads Pedersen (Mads), Patrick Møller (Møller); Andreas Bjerregaard (Ander), Nikolaj Spodsberg (Spods).

Arthur Jensen (Arthur), Gustav Bjerg (Bjerg), Frederik Trolle (Trolle), Marc Ljungmann (Ljungmann), Kristoffer Høyer (Høyer), Frederik Kastrup (Kastrup), Simon From-Poulsen (From) startede i dagens kamp på bænken.

 

Som altid havde træner teamet holdt et taktisk oplæg, så hele holdet var klædt godt på til dagens kamp.

 

Det var to afventende hold der mødte hinanden i kampens indledende minutter. Flot og tålmodigt spil af Blovstrød resulterede i flere chancer, bl.a. på hjørnespark. Der skulle dog ikke gå mere end 10 minutter før Ander på fornemmeste vis tager en god dribletur ned igennem modstanderens midterforsvar, hvorefter han lobber den over målmanden. 1-0, endnu en drømmestart for hjemmeholdet.

 

Ander havde smag for mål i dag, hvorfor han kort tid efter får sparket kuglen ind til 2-0.

 

Efter en halv times spil, hvor det foregik på Blovstrøds præmisser måtte anføreren, Ronsi, udgå efter han fik rykket skulderen af led. Han blev her erstattet af Bjerg, som fik comeback i smukke Blovstrød trøje. Mads og MP dominerede midtbanen, hvilket resulterede i et solidt overtag på banens midte.

 

Kort tid før halvegen kom INVICTUS XI desværre på 2-1, hvilket skabte spænding i kampen igen.

I halvegen blev der roteret rundt, hvor hele bænken kom på banen for at fortsætte det flotte spil. Marc Ljungmann og Kristoffer Høyer blev sat på toppen, for at få noget fylde og kilo i feltet.

 

Anden halvleg bølgede meget frem og tilbage, men dog med et stort Blovstrød overtag. Arthur og Kastrup var tæt på flere gange, efter de to boksspillere flot styrerede spillet oppe foran.

De få chancer som INVICTUS XI spillede sig frem til, blev på fornemmeste vis lukket ned af Toby i målet og ikke mindst Trolle som var lynende hurtig ude på højre backen.

 

Høyer var flere gange tæt på at øge føringen på nogen flotte hovedstød, som lige manglede den sidste skarphed på hjørnesparkende.

Efter 60 minutter lykkedes det Ronsi, som havde fået sat skulderen på plads i halvegen, at komme højst på et hjørnespark. Hvorfor føringen blev udbygget til 3-1. Herfra så Blovstrød sig ikke tilbage!

 

Der gik ikke langt tid før Spods kunne prikke kuglen i kassen, efter et eminent oplæg af K på højre kant.

Ander fik også fuldent sit hattrick, efter han sparkede bolden i kassen på et smukt spark uden foran feltet.  Drengene vidste at sejren var hjemme nu.

 

I de døende minutter sad Blovstrød fortsat på spillet, hvorfor kampens resultat blev 5-1.

 

Endnu en fornem sejr til Blovstrød drengene, hvor vi igen fik en masse flotte debuter og comebacks til bl.a. Trolle, Bjerg, Møller, K og From. Blovstrød topper nu ligaen med maksimum point og en målscore på 13-3 efter 2 kampe.

Stemmerne fordelte sig således:

MP: 32 Ander: 16 Ronsi: 3

Öz: 2

Trolle: 2

Ljungmann: 1

Arthur: 1

 

Næste hjemmekamp er på lørdag kl. 15:00 d. 10/2-18 mod FC 1924. Derudover træner senior holdet hver tirsdag og torsdag fra 18:30 til 20:00.

 

Læs mere om holdet på : Herresenior