Menu

Blovstrød I.F lukker al aktivitet de næste 14 dage

image
Kasper Korndahl Larsen
12. marts 2020 kl. 19:08

Kære alle medlemmer i Blovstrød I.F - Fodbold.

På baggrund af statsministerens tale i går aftes og de sidste 48 timers eksplosive stigning i antallet af Covid-19 smittede er ALT træning og kamp aflyst de næste 14 dage. Det vil sige at vi - hvis alle danskere ellers respektere retningslinjerne - forhåbentlig har mulighed for at ses i uge 14 på idrætsanlægget.

Jeg håber at alle respekterer regeringens retningslinjer og sørger for at følge dem bedst muligt, så vi kan komme ud og spille fodbold igen i Blovstrød. 

Gør jer selv og alle os andre den tjeneste, at stop med at læse nyhederne omkring Covid-19 - sørg for at følge de officielle retningslinjer, der kommer fra myndighederne.
Nyhederne vil de næste dage, uger og måneder være fyldt med "virus". Meget af det vil præsentere sig selv som fakta og meget af det vil være hysteri og click-baits.  

Retningslinjerne kan findes her: https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar
Politiets side for nyttige links og information: https://politi.dk/corona

Covid-19 er ikke længere noget vi kan tillade os at trække på skulderen af og vi står overfor en meget mærkelig og anderledes tid. Sørg nu for at passe på jer selv, hinanden og ikke mindst jeres familier. Husk at hjælpe der hvor hjælpes kan. 

Vi ses forhåbentlig før end senere.

De bedste hilsner 

Blovstrød I.F - Bestyrelsen