23/11 - Årets hyggeligste fodboldturnering - 5-a-side

Den 23/11 mødes vi til årets hyggeligste fodboldturnering - 5-a-side.
Gamle som nye medlemmer, bekendte, sponsorer og alle andre der har lyst til at deltage til årets traditionsrige 5-a-side er meget velkomne.
Vi mødes vanen tro i klublokalerne, hvor vi spiser morgenmad, følger lodtrækningen til holdene og den første øl bliver knappet op mens vi får søvnen ud af øjnene. Herefter går vi ned og skifter til fodboldudstyr og får varmet stængerne op på den lille bane foran klubben, hvor turneringen også skal løbe af stablen.
Vi spiller 5 - mod - 5 i kampe der har varighed på 8 minutter, niveauet er hygge og stemningen er høj.
Der vil være drikkevare til hele dagen og morgenmad samt aftensmad (hhv. kl. 09.00 og kl. 16.00) for den beskedne sum af 250 kroner. Så sørg for at melde dig til og brug lørdagen i selskab med en masse gode folk.
Dagens program:
Tidsplan for dagen:
08:00 - 09:00 - Vi mødes og gør klar
09:00 - 09:01 - Resten møder
09:01 - 10:00 - Spiser morgenmad, samt lodtrækning af hold.
10:00 - 10:30 - Omklædningen og kant
10:30 - 13:00 - Five-a-side turnering
13:00 - 16:00 - Omklædning og bad
16:00 - 17:00 - Spisning i klublokalet
17:00 - 19:00 - Diverse indslag
19:00 - XX:XX - ??
Alle tilmeldinger sker på epost@blovstrod-if.dk med overskriften "5-a-side tilmelding".
Det er først-til-mølle princippet vi anvender, så tilmeld dig før din nabo.
Vi håber på at se jer til årets hyggeligste fodboldturnering.