blov

Veteraner tabte sidste kamp.

Kategori: Øvrige seniorhold
7. oktober 2011 - 10:50 af: Flemming

Blovstrøds veteraner spillede torsdag aften deres sidste kamp i efterårets turnering. Holdet ligger i den bedste DBU Sjælland række. På trods af dette var de inden sidste kamp mod topholdet Allerød FK ubesejrede i rækken. Her et referat fra Allerød FKs holdleder.

Allerød FK’s veteraner skulle i sidste runde af turneringen prøve at fortsætte den lange sejrsstime i sidste runde mod lokalrivalerne fra Blovstrød som indtog en flot 2. plads i rækken.

Der var dog ikke tale om puljefinale da Allerød FK inden kampen havde et forspring på fire point til Blovstrød, men et lokalopgør mellem Allerød FK og Blovstrød er som Allerød FK webmaster Rune pointerede inden kampen, altid yderst vigtig.

Lad os bare sige med det samme at Blovstrød ramte en dag, hvor Allerød FK var i hopla, og da Allerød FK efter 5-10 min. havde vendet os til den kraftige modvind, spillede vi i den resterende del af 1. halvleg noget af det bedste vi har spillet i dette efterår og da Blovstrød samtidig virkede en anelse for duperet, ja så blev det en ulige kamp.

I det 10 min. spiller Jacob bolden fra højre side ind i feltet, hvor Carsten dirigerer bolden direkte i kassen i første bevægelse og med hælen, et super flot angreb og et super mål, hvor målmanden Ikke helt så hvad der skete. I minutterne efter har begge midtbane dynamoerne Dyrby & Mørch et par store chancer efter fine angreb, men fik ikke puttet den i kassen, de spillede i øvrigt igen igen en super kamp på den centrale midt.

I det 20. min. bliver Allerød FK tildelt et straffe og TK er som sædvanlig sikkerheden selv og scorer til 2-0. Allerede i det 25. min. er den gal igen og kampen afgøres reelt her, hvor Jacob spilles fri og scorer sikkert.

I det 32 min. er det vores angrebsback Finn A, som med venstre sætter 4-0 ind og kampen er lukket. Hvilken fin halvleg af Allerød FK, som viser det spil som giver en så fortjent puljesejr i dette efterår.

2. halvleg bliver lidt mere stilfærdig, Allerød FK går ned i kardence og Blovstrød virkede lidt modløse, og vi skal hen til det 55.min. hvor et flot gennemspillet Alleørd FK angreb rammer stolpen og på returen er Finn A klar til riposten som igen med stor sikkerhed og igen med ventre (jo den er god nok) scorer til 5-0.

I det 66. min. cementeres sejren efter at TK flot sætter to mand og går til baglinjen, bolden spilles på tværs og efter et par forsøg er det igen Carsten som tørt og sikkert scorer til 6-0 i det korte hjørne, hvilket også blev kampens slutresultat. Ny rekord i turneringen, intet hold har før vundet både forår og efterår, intet hold har nogensinde før vundet en halvsæson med maksimum point. 

Allerød FK må alligevel rose Blovstrød for også en super halvsæson, hvor de bliver et flot nr. 2 og med kun et enkelt nederlag, det var der nok ikke mange som havde regnet med og holdet er helt sikkert også normalt bedre end det gårsdagens resultat viser…..så stort tillykke til Blovstrød, også tak for en god stemning i kampen trods det lidt store nederlag.

Den gode stemning mellem klubberne vises også ved at holdleder ”Farmer” tit og ofte er med i Allerød FK’s omklædningsrum til en pils når de to holds kampe ikke lige falder sammen og igen i går var både Farmer, Niels og flere af Blovstrød spillerne på besøg i omklædningsrummet til en snak om kampen samt en pils, rigtig fint.

Tak for i år - og vi siger i lige måde.
1 kommentar
klausfarmer   7. oktober 2011 11:33

Tak i lige måde Flemming :) Det har været rigtig hyggeligt. Vi ses til foråret.

Klaus K


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Klik Her