blov

Veteran 1

Kategori: Øvrige seniorhold
5. maj 2011 - 10:53 af: Klaus Kristensen

Vores veteran 1 hold har fået en meget fornem sæsonstart i den bedste række

Det er altid med lidt bange anelser vi starter halvsæsonen op når vi er rykket op i den bedste række.

Hold som Lyngby, Allerød, Hørsholm osv. skræmmer noget på papiret og vi har da også haft det svært i de foregående indbyrdes møder.

I  år ser det indtil videre ud til, at det skal gå noget bedre. Efter 4 kampe fører vi rækken med 10 point !!. Der har været sejre over VTF, Hørsholm og Søllerød/Vedbæk og en enkelt uafgjort mod Ballerup/Skovlunde.

Vores smalle trup lever i høj grad på en enorm fightervilje, hvor alle giver den en skalle. Det ville være forkert at fremhæve nogen særskilt, idet alle 3 kæder har fungeret næsten upåklageligt, ligesom vi har en målmand, der også snupper et skud indimellem :)

Alt i alt en flot sæsonstart, der indtil videre giver optimisme til, at vi får en sæson mere i rk.1. Næste kamp er torsdag den 12. maj kl. 1900 på Rudegård stadion mod Skodsborg, som altid er uhyggeligt stærke.

Mandag d. 16. maj gælder det Allerød FK på hjemmebane
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Klik Her