|
| Surt show i Helsingør Kategori 1. senior 1. maj 2011 - 07:28 af: Blovstrød IFs 1. herresenior spillede 3-3 mod Helsingør IF efter vi havde ført med 3-1 ved halvleg. Udligningen af Helsingør IF faldt langt inde i dommerens tillægstid. Til kampen mod Helsingør IF var vi igen ramt af en del afbud og skader - det kommer til at se langt bedre ud i næste uge og fremadrettet.
Følgende spillere havde meldt forfald : Jacob Sørensen, Mikael Jacobsen, Carl Stentoft, Casper Skov, Claus Christensen samt Marc Ljungmann. Dette betød 12 spillere var klar fra start og yderligere 2 spillere skulle ankomme i halvlegen.
Blovstrød kommer godt fra start og et angreb i kampens 1. minut fører til scoring. Et indlæg fra højre side får lov at passere gennem hele Helsingør forsvaret og bliver af Simon Sørensen forlænget til bagerste stolpe, hvor Dastan Khalid er dukket op har let ved at prikke bolden i mål til 1-0 til Blovstrød.
Herefter mente dommeren, at han skulle i centrum. Kampen bød på 5 gule kort og 1 direkte rødt kort alle for forseelser som godt kunne være tacklet anderledes af dommeren efter referentens mening. Derimod udløste flere grove frispark ikke nogen advarsel men blot henstillinger.
Helsingør bliver det første hold som rammes af gule kort, både i det 9 minut og i det 17 minut og dette medfører overtal for Blovstrød på banen, dette var dog ikke til at se da Blovstrøds spil i denne periode ikke var sammenhængende.
I det 25. minut scorer Mik Larsen efter hjørnespark fra Simon Sørensen det må være hans "træningslejr" i Thailand som kommer ham til gode - sikker scoring og 2-0 til Blovstrød - dog ikke helt fortjent hvis man så på spil og chancer.
Helsingør IF får 5 minutter senere fortjent reduceret til 2-1 i en situation, hvor vi ikke får clearet bolden ordentligt og det flade skud fra Helsingør volder Rasmus Gross problemer i Blovstrødmålet.
Kort før halvleg kommer Blovstrød foran 3-1. Et flot gennemspillet kontra angreb betyder at Nicolai Johansen kommer igennem og han svigter ikke og bringer igen Blovstrød foran med 2 mål og pauseføring på 3-1.
Denne føring holder kun kort tid. 4 minutter inde i 2. halvleg får Helsingør IF reduceret til 3-2 igen på et fladt skud.
Så kommer der en stillingskrig i kampen, begge hold bliver snydt for et straffespark. Blovstrøds målmand Rasmus Gross må forlade sin post og erstattes af Jacob Jensen og sluttelig i det sidste kvarter af kampen følte kampens dommer igen at de gule kort skulle op af lommen. Denne gang var det ikke Helesingør som skulle rammes men Blovstrød.
Kasper Korndahl får et tyndt et af slagsen og kort efter er det Dastan som må ud i 10 minutter. Blovstrød er dermed i undertal i resten af kampen. Helsingør IF får i kampen 4 minuts overtid scoret og udlignet til 3-3. Fortjent nok hvis man ser på spil og chancer men godt nok surt show at vi får anden gang i forårs turneringen ikke kan holde en 3-1 føring.
Nicolai Johansen får i øvrigt direkte rødt kort for at forsøge at sparke begyndelsessparket i mål, efter 3-3 udligningen, men bolden ryger lige ind i en Helsingørspiller.
Kampens BIFere bliver Martin Petersen samt Mik Larsen.
Næste opgave for Blovstrød IFs herresenior 1 bliver lørdag d. 7. maj, hvor vi på hjemmebane tager i mod Fredensborg BI. Kampen fløjtes igang kl 14.00. | Minut | Stilling | | Hændelse | | 1 | 0 - 1 | | Dastan Khalid Ameen Sulaiman | | 9 | | | Advarsel Helsingør IF | | 19 | | | Advarsel Helsingør IF | | 25 | 0 - 2 | | Mik Larsen | | 27 | | | Advarsel Helsingør IF | | 32 | 1 - 2 | | (Helsingør IF) | | 40 | 1 - 3 | | Nicolai Blegebrønd Johansen | | 47 | 2 - 3 | | (Helsingør IF) | | 77 | | | Kasper Korndahl Larsen | | 85 | | | Dastan Khalid Ameen Sulaiman | | 90 | 3 - 3 | | (Helsingør IF) | | 91 | | | Nicolai Blegebrønd Johansen |
Blovstrød IF Fodboldafdeling har indkøbt et klubkamera og formanden skulle lige afprøve dette i kampen - desværre har han masser af lære når det gælder fotografering - det er vist ikke hans stærke side - men har nogle skud fra kampen. |