blov

Stort nederlag til 2. senior - men Herresenior 3 vinder

Kategori: Øvrige seniorhold
9. oktober 2011 - 17:03 af: Magnus Frandsen

Mens Blovstrød Herresenior 2 måtte lide et gevaldigt 11-1 nederlag til topholdet Snekkersten i serie 4 lørdag eftermiddag så vindt Herresenior 3 søndagskampen mod Borsholm-Skibstrup.

Blovstrød havde mange afbud til serie 4 kampen om lørdagen og måtte derfor stille op med 2 U19 spillere og 1 fra U17 truppen. Ikke optimelt når man møder topholdet og Blovstrød fik også ørene i maskinen. Det hele endte op med et 11-1 nederlag til Snekkersten.

Søndag galdt det så Herresenior 3, og uden brug af Herresenior 1 eller Herresenior 2 spillere (på trods af at dette må man gerne) så vandt holdet en sikker sejr. Magnus refererer fra kampen:

Blovstrød var for 3. gang på besøg i Borsholm, og endnu en gang viste Blovstrød at de er en klasse bedre end Borsholmerne.

Blovstrød havde inden dagens kamp, fået en gammel kending i truppen i form af Salar Packert. Han afløste en travl Benjamin Ajslev, og gjorde en "fin figur" på midtbanen. I løbet af hele kampen skabte Blovstrød et hav af chancer, og med lidt mere koldblodighed burde sejren være blevet større.

Men efter 27 min. spil, lykkedes det alligevel for Blovstrød at komme foran. Mads Beckmann huntede bolden som en gal, og tvang Borsholms midterforsvarer til at lægge bolden tilbage til keeperen. Men da afleveringen blev for blød, var Mads Beckmann hurtig til at opsnappe bolden og roligt lægge den ind til Niels Klevin, som nemt kunne trille bolden i det tomme mål.

I løbet af kort tid, brændte Blovstrød endnu to chancer. Men takket være den sprudlende offensiv, fik Blovstrød tilkendt uanede mængder af hjørne- og frispark, og pressede derfor forsat på. Det var netop en dødbold, som skulle grundlægge målet til 2-0.

"Le Petit Prince" (Benjamin Hvekstrup) lagde bolden ind ved forreste stolpe, hvor "Den hvide Adebayor/Erderbajer" (undertegnede) kom fremstormende. Herfra lykkedes det Blovstrødangriberen, at få drejet bolden op i det korte hjørne med en akavet afslutning.

Blovstrød vidste nu godt, at det gjaldt om at holde fokus. Og dette formåede "Den Gule Ubåd" næsten også. Kun een gang i kampen svigtede bagkæden deres keeper, og Borsholm kunne derfor gøre det til 1-2. Målet var ekstra ærgerligt, da Rasmus Bank stod en god kamp og havde fortjent et "clean sheet."

I stedet for at lade sig skræmme, valgte Blovstrød at gå i offensiv. Selv midterforsvarerne Anders Hesselbjerg og Jonas Eskildsen kom frem på banen i det åbne spil. Samtidig formåede de to backs, Oliver Hvidt og Simon "bomber" Andersen, at iscenesætte Theis Buhl og Mads Beckmann på kanterne. Simon "bomber" Andersen blev i øvrigt helt fortjent kåret til Man of the Match, efter han bl.a. havde lavet en smuk tunnel.

Det betød at der kom mange gode muligheder for at slå indlæg, som desværre kun ramte en angriber een gang. Men når man har en målræv som Mads Packert, så er een gang også nok. Mads Packert viste sig nemlig at være mere skarp end sine to kollegaer, og han scorede derfor til 3-1 på sin første afslutning.

Oplæggeren til målet var en stærktspillende Theis Buhl, som havde en nem dag på kontoret, da han spillede overfor en lille prop. Langsomt løb tiden ud, og Blovstrød ligner nu en meget seriøs oprykkerkandidat til serie 4
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Klik Her