blov

Kedeligt nederlag

Kategori 1. senior
21. maj 2011 - 10:18 af: Morten Buchwald

Blovstrøds herresenior 1 tabte 4-5 til bundproppen Hareskov IF. 6 minutter midtvejs i 1. halvleg blev dyrbare da Hareskov IF her scorede 3 mål. Halvlegsstillingen var 4-1 til Hareskov IF og på trods af en god 2. halvleg var dette ikke nok til point til Blovstrød. (opdateret)

Det virkede som om, at Blovstrødspillerne var sikre på 3 nemme point i kampen mod Hareskov IF, men de skulle så sandelig komme på andre tanker.

Hareskov havde 2 rapfodede angribere og disse skulle gennem hele 1. halvleg drive gæk med Blovstrødforsvaret og i det fremadretettede spil forfaldt vi alt for ofte til enkeltmands præstationer, fremfor at spille som et hold.

I kampens 7 minut scorer Hareskov til 1-0. Et mål som var en tro kopi af Bagsværds mål i foregående kamp. Manglende kommunikation i de bagerste geledder medførte en fri Hareskov spiller i venstre side og han udnyttede tilbuddet ganske sikkert.



4 minutter senere udligner Blovstrød IF til 1-1. Marc Ljungmann header et indlæg i Hareskovmålet. En ganske livlig indledning på kampen og man kunne nu forvente at Blovstrød forsvaret var vågnet op og var klar til at dække de hurtige Hareskovangribere.



Desværre måtte Carl Stentoft udgå efter 15 minutters spil med en lårskade som var brudt op. Det efterfølgende kvarter blev et sandt mareridt for Blovstrød. Gentagne gange blev vi udstillet som de rene saltstøtter og Hareskov IF scorede i den periode 3 mål til 4-1. Målene scoret efter 22, 25 samt 28 minutters spil.

Rokeringer var nødvendigt og Blovstrød kom igen ind i kampen. Kort før halvleg var Blovstrød meget tæt på at reducere, men Marc Ljungmanns afslutning blev parreret til hjørnespark. Stillingen ved halvleg var derfor 4-1 til Hareskov IF.

Blot 2 minutter spillet af 2. halvleg scorer Marc Ljungmann, men målet bliver underkendt for offside - dette svært at se, da bolden kom fra en Hareskovspiller.

Små 5 minutter inde i 2. halvleg kom reduceringen. Mik Larsen headede, på Kasper Sandners oplæg, bolden ind bag chanceløs Hareskov målmand, 2-4 og Blovstrød lugtede igen muligheden for sejr.

58 minutter henne i kampen kommer yderligere en reducering, efter at Blovstrødforsøg som blev afværget ryger bolden hen til Casper Skov som tager chancen udefra. Hans afslutning kan Hareskovmålmanden ikke holde og bolden havner i netmaskerne til 3-4.

Blovstrød satsede i den periode offensivt, velvidende at muligheden for en Haresekov kontra var stor. 20 minutter før tid kunne dommeren godt have tilkendt Blovstrød et straffespark, for hands i feltet, men dommerens fløjte var til stor frustration tavs.

15 minutter før tid sker det som ikke måtte ske. Hareskov slår en kontra, vi dækker ikke optimalt op og den chance takker en flot spillende Hareskov angriber for. 5-3 til Hareskov.

10 minutter før tid får en Hareskov spiller gult kort for protester og presset mod Hareskov målet intensiveres i et sidste forsøg på at få point ud af kampen.

I det 87 minut scorer Morten Stentoft et flot langskudsmål som på vej ind i netmaskerne strejfer undersiden af overliggeren. 5-4 til Hareskov.

Det lykkedes for Hareskov at holde Blovstrød fra flere scoringer, og Blovstrød må erkende at tabe 5-4 til et Hareskovhold som absolut kendte sin besøgelsestid og vi ikke rigtig kunne svare igen.

Lørdag d. 28. maj spiller Herresenior 1 deres næste kamp. Espergærde IF er modstanderen og kampen spilles i Espergærde med start kl 13.30 

Minut Stilling Hændelse
7 0 - 1 (Hareskov IF)
11 1 - 1 Marc Ljungmann
22 1 - 2 (Hareskov IF)
25 1 - 3 (Hareskov IF)
28 1 - 4 (Hareskov IF)
49 2 - 4 Mik Larsen
58 3 - 4 Casper Skov
77 3 - 5 (Hareskov IF)
80 Hareskov IF
87 4 - 5 Morten Stentoft
89


Billeder fra kampen























0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Klik Her