Kategori : Generel information
1. januar 2012 - 11:09 af: Morten Buchwald Nytåret er knap nok skudt ind før end fodboldafdelingen er vært for vores traditionelle Nytårsstævne, denne gang i samarbejde med Jørgen Schmidt Holding A/S. En del afbud betyder dog at der stadig er enkelte ledige pladser til stævnet, som i år 2012 er berammet til 56 hold om lørdagen og 28 hold om søndagen. Her på en gråkedelig første dag i året er status at 55 hold er tilmeldt til lørdagen og 27 hold om søndagen. Der er en ledig plads i Herresenior A rækken om lørdagen og ligeledes en ledig plads i Veteran rækken om søndagen.
Hvis ikke disse pladser besættes så ændres de berørte pulje så der i disse bliver spillet dobbeltprogram. Dvs at de berørte puljer så kommer til at bestå af 3 hold som møder hinanden 2 gange.
Med 82 hold tilmeldt beviser vi tilstadighed, at vores nytårsstævne er populært. Rekordåret for tilmeldinger var i år 2008 hvor 58 hold kom om lørdagen mens 30 hold deltog om søndagen, så vi er ikke langt fra rekorden.
Fodboldafdelingen kan rolig love, at der kommer gang i den om lørdagen. Kampene vil blive krydret med musik når der scores, samt ved pauser, dette sætter lidt mere fut i det hele og gør generelt at spillerne på banen bliver peppet lidt ekstra op.
Jørgen Schmidt Holding A/S, er hovedsponsor for stævnet, men mange andre virksomheder støtter op om stævnet i form af lotteripræmier. Der vil naturligvis blive opsat sponsorplakater til stævnet, kyndigt trykt og leveret af Konica Minolta.
Læs meget mere om stævnet på dets eget site : http://www.blovstrod-if.dk/page.aspx?id=27659
Vi ses 7. / 8. januar i Blovstrødhallen