blov

Herresenior 3 stadig uden sejr

Kategori: Øvrige seniorhold
24. april 2011 - 19:28 af: Magnus Frandsen

Herresenior 3 tabte idag 5-2 i Ballerup, i en kamp som burde have endt med tre point til Blovstrød

Allerede inden kick-off havde Blovstrød store problemer. Hele 9 spillere (!) havde meldt afbud til kampen, ligesom træneren Michael Bjerrekær måtte overlade roret til sin assistent Magnus Frandsen.

Med 11 mand i truppen var der dog ikke de store udfordringer for træneren, som havde et hold, hvor alle på forhånd kendte deres positioner.

Blovstrød startede kampen med total dominans, og efter 20 min. stak Salar Packert bolden i dybden til en hurtig Mads Beckmann, som afsluttede sit løb med en verdensklasse afslutning, 1-0 til Blovstrød.

Blot 10 min. senere legede Mads Beckmann igen kis-pus med Ballerups forsvar, og lagde bolden ind foran mål til en fri Simon "bomber" Andersen. På dette tidspunkt lignede det en sikker sejr.

Men 2-0 skulle endnu engang, vise sig at være den farligste føring. Men inden da markerede dommeren sig med to meget omdiskuterede beslutninger. Først dømte han frispark til Ballerup, i en situation hvor Simon Andersen blev tacklet som sidste mand.

Derefter annulerede dommeren en flot scoring fra Mads Beckmann, fordi dommeren mente han så et tyndt frispark.

I 2. halvleg gik det af uforklarlige årsager helt galt. Ballerup satte angriberen "Johnny" på banen, og lad det være sagt med det samme, han var en stor oplevelse at følge. "Johnny" havde på 45 min. seks afslutninger, og scorede på 5 af dem.

Det hele skete i en blanding af uheld og dårlige markeringer.

Selvom Blovstrød jagtede den 3. scoring hele kampen, faldt moralen til sidst og dermed sluttede det 5-2 i Ballerup.

På torsdag møder Herresenior 3 topholdet fra Fredensborg på hjemmebane, og her er kravet efter dagens kamp 3 point!
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Klik Her