Kategori 1. senior
18. august 2011 - 08:49 af: Morten Buchwald
Herresenior 1 tabte med hele 5-0 i seriepokalen mod Røde Stjerne BK. Stillingen ved halvleg var 2-0 til Røde Stjerne BK. Dermed er Herresenior 2 det eneste hold vi har tilbage i seriepokalen under DBU Sjælland.
Herresenior 1 fik et ordentlig nederlag på 5-0 til Røde Stjerne BK i 2. runde i serie pokalen. Blovstrød kunne ikke omsætte deres chancer til mål i 1. halvleg, mens modstanderen Røde Stjerne BK fik 2 lidt for lette mål og dermed halvlegsføring på 2-0.
Røde Stjerne BK kom foran 3-0 i 2. halvleg på et straffespark som var meget tvivlsomt dømt. Blovstrød satsede men formåede ikke at skabe noget, istedet scorede Røde Stjerne BK yderligere 2 mål og slutresultat blev 5-0 til Røde Stjerne BK.
Hermed er det slut for Herresenior 1 i seriepokalen, derimod er Herresenior 2 videre i denne turnering.
Herresenior 2 er oversidder i 3. runde og dermed klar til 4. runde som afvikles om små 14 dage.
I 4. runde er der 32 hold tilbage i seriepokalen.
Alle Herresenior hold starter turnering i den kommende weekend og Herresenior 1 lægger ud med et lokalopgør mod Allerød FK. Kampen afvikles lørdag d. 20. august kl 15.30 på Skovvang Stadion.