blov

Endelig sejr og 3 point på kontoen

Kategori 1. senior
14. maj 2011 - 18:33 af: Morten Buchwald

Lørdag d. 14. maj vandt Blovstrød med 3-1 over Bagsværd BK, men holdet var bagud med 1-0 ved halvleg. På dette tidspunkt var der ikke meget som tydede på, at det skulle gå vores vej, men alle spillere bevarede køligheden og overblikket og dette fik afgørende udfald. Opdatering følger.

Blovstrød havde til kampen mod Bagsværd BK 2 debutanter klar og begge leverede en fin indsats.

Vi har pt store skades og afbud problemer på målmandsposten og denne blev i kampen mod Bagsværd varetaget af herresenior 3s normale målmand, Rasmus Bank. Ligeledes var der debut til Mathias Jensen som gjorde en fin figur i det fremadrettede spil. Tillykke til begge med debuten, selvfølgelig med håb om flere kampe på sigt.

Blovstrød var kampen igennem det bedste hold på banen, det kneb dog gevaldigt med opbakning og sammenhæng kæderne imellem, hvilket medførte at spillet til tider blev alt for omstændeligt og gik for meget gennem central midtbane hvor det så ofte døede hen og ikke medførte andet end en kontra til Bagsværd.

Efter 12 minutters spil er Blovstrød tæt på at kommer foran, men Mik Larsens hovedstød tog stolpe ud i stedet for stolpe ind. Mik Larsen var i øvrigt sendt helt frem som angriber i kampen, men måtte glide ned som venstre midtbane da Dastan Khalid måtte udgå med en skade.



Efter 24 minutters spil er Bagsværd for første gang fremme ved Blovstrødmålet og med relativ simple midler bliver vores forsvar splittet, en Bagsvcærdspiller kommer til at stå fuldstændig blank og da han modtager bolden har han let ved at udplacere Rasmus Bank. 1-0 til Bagsværd, lidt ligesom at få en kold spand vand i ansigtet.



Resten af halvlegen er Blovstrød toneangivende men de rigtig store chancer kommer ikke, 1. halvleg slutter 1-0 til Bagsværd.



Blovstrød fortsætter i 2. halvleg med en klar overvægt i spil. Spillet er blevet lidt mere direkte, i hvertfald får vi ikke meget ud af vores fløjløb.

Efter 58 minutter kommer udligningen til 1-1. Kasper Sandner sender en flot aflevering afsted og Marc Ljungmann er stukket af fra Bagsværds forsvar, rolig og i balance afdribler han Bagsværds målmand og sender bolden i mål til 1-1.

Blovstrød ligger efterhånden et tonstungt pres på Bagsværd, dette giover også nogle chancer, men desværre også nogle kontraer til Bagsværd. Efter 65 minutter havner et udkast fra målmand Rasmus Bank lige i fødderne på en Bagsværdspiller som kvitterer med et godt langskud men Rasmus Bank for klaret sagen.

72 minutter spillet og en Bagsværdspiller sparker bolden væk efter der er dømt frispark til Blovstrød. Gult kort til spilleren da han allerede var blevet advaret fra dommerens side i 1. halvleg om at sådanne ting ikke skal ske. Bagsværdspilleren forlader banen og knap er bolden igen i spil inden den omtalte Bagsværdspiller giver indskifterskuret et ordentligt spark. Dette giver endnu et gult kort og dermed rødt kort til spilleren og Bagsværd er nede med 10 mand resten af kampen.

I det 85 minut scorer Blovstrød igen. Marc Ljungmann er i gen kommet fri men hans afslutning bliver parreret af målmanden, bolden ryger ud til Kasper Sandner som bevarer roen og sikkertt scorer med en afslutning fra højrebenet.



Kasper Sandner slutter også forestillingen af. Bagsværd er kørt trætte og har intet modtræk. i det 88. minut scorer Kasper Sandner sit andet mål til 3-1 til Blovstrød og dette bliver slutresultatet.

Dejligt med 3 point på kontoen. Vi kom lidt væk fra den nederste region af tabellen.

Næste opgave for 1. senior bliver fredag d. 20. maj (store bededag) kl 14.00 her tager vi imod Hareskov IF på Blovstrød Stadion.

Matchfakta :

Minut Stilling Hændelse
24 1 - 0 (Bagsværd BK)
58 1 - 1 Marc Ljungmann (Assist: Kasper Sandner)
72 Bagvsærd
73 Bagsværd
85 1 - 2 Kasper Sandner (Assist: Marc Ljungmann)
88 1 - 3 Kasper Sandner










































0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Klik Her