blov

Blovstrøds herresenior 1 vandt første testkamp

Kategori 1. senior
5. februar 2012 - 10:15 af:

Lørdag d. 4. februar spillede Blovstrøds herresenior 1 årets første testkamp. Brødeskov IF, som ligger nummer 1 i en anden serie 3 pulje, var modstanderen på Møllemosens kunstgræsbane. Kampen endte med en 3-2 sejr til Blovstrød IF efter en 3-0 føring ved halvleg.

Det var bidende koldt og banen var absolut ikke perfekt i denne kulde, men det var rart at komme i gang med testkampene, som skal forberede os til kampen om topplaceringerne i serie 3, udtaler træner Lars Pedersen.

Mange Blovstrødspillere blev prøvet af, og på trods af flere afbud så tyder det på, at vi får en stærk Herresenior 1 trup til forårets kampe.

Der var kamp debut til Wissing og André, mens Korndahl og Tømming igen var tilbage i den gule trøje efter en afstikker til Allerød. Ligeledes fik oldboys spilleren Hvitved et comeback på Blovstrøds bedste mandskab.

Alt i alt en opløftende indsats. Blovstrøds 3 mål blev scoret af Nicolai (2 stk) og Ljungmann.

Næste testkamp for Herresenior 1 er lørdag d. 18. februar, hvor Bagsværd BKs serie 2 mandskab gæster Møllemosen.
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Klik Her