Kategori 1. senior
11. september 2011 - 07:57 af: Morten Buchwald
Blovstrød tabte med 2-1 til Gladsaxe-Hero efter 1-1 ved halvleg. Blovstrød kom foran i det 29 minut, målscorer Simon Sørensen. Efter målet gik Blovstrød blev Gladsaxe mere målsøgende og udligningen kom i det 45 minut. Kort inde i 2. halvleg kom Gladsaxe-Hero foran og Blovstrød formåede ikke at score i den resterende del af kampen.
Flere Blovstrød spillere havde andre gøremål i weekenden end at spille fodbold. Derfor var det et noget ramponeret Blovstrød mandskab som mødte frem til kampen mod Gladsaxe-Hero.
Blovstrød startede dog med friskt og pågående spil og var spilstyrende i den første ½ time.
Helt fortjent bragte Simon Sørensen BIF i front efter 29 minutter spil på et flot skud udefra.
Gladsaxe-Hero lavede nogle taktiske justeringer dette sammenholdt med at Blovstrød gik lidt ned i tempo fik den indvirkning at Gladsaxe overtog taktstokken. Kort før halvleg får Gladsaxe et indkast i venstre side (bolden var dog ikke ude over sidelinien) og mens BIF småblundede en anelse så udnyttede Galdsaxe situationen til at udligne og dermed 1-1 ved halvtid.
8 minutter inde i 2. halvleg kommer Gladsaxe i front med 2-1 på et skud udefra, her så målmand Arnar ikke helt god ud, men sådan går det en gang imellem.
Blovstrød pressede på i den reterende del af kampen men udligningen kom aldrig, selvom det absolut havde været fortjent hvis BIFerne havde fået nogle point med fra kampen.
Næste opgør for BIF 1 er lørdag d. 17. september kl 15.30 mod KBK Hillerød. Kampen spilles på udebane.