|
| 1. senior tabte til topholdet Kategori 1. senior 28. maj 2011 - 21:57 af: Herresenior 1 tabte 5-0 til topholdet Espergærde IF. Blovstrød var igen ramt hårdt af afbud og skader hvilket førte til ikke mindre end 4 debutanter. Vi kunne ikke modstå Espergærdes overtag og fik tilmed et rødt kort og dermed undertal i starten af 2. halvleg. Afbud og skader betød 4 debutanter på Blovstrøds bedste mandskab. Nicolai Drewsen varetog målmandsposten, Jonathan Ysbæk-Nielsen samt Frederik Iversen var begge gode på kanterne, mens Christoffer Jochumsen kom ind som forsvarsspiller, tillykke til alle 4 med debuten.
Espergærde var kampen i gennem bedre end vi var, men de havde så sandelig også kendelserne og de små marginaler med sig hele kampen igennem.
I det 16. minut dømmer kampens dommer et korrekt straffespark da Kasper Sandner hægter en modspiller i det kriminelle felt. Blovstrød bliver ekstra hårdt ramt da dommeren tildeler Kasper Sandner en meget tynd advarsel og dermed ligeledes undertal i 10 minutter for BIF. Straffesparket bliver sikkert omsat til scoring og 1-0 til Espergærde.
I dommerens tillægstid i 1. halvleg udbygger Espergærde IF føringen til 2-0. Blovstrød forsvaret tager en kort blunder, og efter et indkast fra Espergærdes venstre side bliver bolden sendt ind foran Blovstrødmålet. Lidt tilfældigt rammer bolden en Espergærde spiller i hovedet og bolden sejler i mål, jo Espergærde havde så absolut topholdets held. 2-0 som var stillingen ved halvleg.
2 minutter inde i 2. halvleg får Kasper Sandner sit 2. gule kort og dermed rødt kort. Et simpelt frispark på banens midte, hvor Kasper bryder en kontra betyder altså, at Blovstrød må spille kampen færdig med 10 mand på banen.
13 minutter inde i halvlegen scorer Espergærde til 3-0.
Kampen går herefter ned i kadence, Espergærde virker tilfredse med sejren, som aldrig var i fare, og Blovstrød havde svært ved at skabe noget fremadrettet.
2 minutter før tid og i dommerens tillægstid scorer Espergærde 2 lidt unødvendige mål, og dermed en samlet sejr på 5-0.
Ingen tvivl Espergærde var det bedste hold på banen, og tillykke med sejren som betyder at de rykker op i serie 2.
Næste opgave for Blovstrød er torsdag d. 2. juni, Kristi Himmelfartsdag, kl 14.00, hvor vi på Blovstrød Stadion tager i mod Kvistgård IF | Minut | Stilling | | Hændelse | | 16 | | | Kasper Sandner | | 16 | 1 - 0 | | (Espergærde IF) - straffespark. | | 45 | 2 - 0 | | (Espergærde IF) | | 47 | | | Kasper Sandner | | 58 | 3 - 0 | | (Espergærde IF) | | 71 | | | Espergærde IF | | 88 | 4 - 0 | | (Espergærde IF) | | 90 | 5 - 0 | | (Espergærde IF) | |